|
||||||||
![]() |
||||||||
|
Direktiv 86/609Alle tiders chance for at lede udviklingen væk fra dyreforsøgLatest news: 11/05/10 Update on the revision of the EU directive on animal experimentsI løbet af de næste måneder ventes Europa-Kommission at udsende sit forslag til revision af Rådets Direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Direktivet er den lovtekst, der siden 1986, har udgjort grundlaget for dyreforsøgslovgivning i alle 27 EU-medlemslande. Direktivet dikterer skæbnen for millioner af dyr i europæiske laboratorier. Revisionen giver os en enestående mulighed for at opnå væsentlige forbedringer af det meget betydningsfulde direktiv, der fastsætter minimumstandarderne for hvornår og hvordan dyr må anvendes i forsøg. Hvert år anvendes flere end 12 millioner dyr i forsøg i Europa og tallet er desværre støt stigende. Det eksisterende Direktiv yder ikke dyrene tilstrækkelig beskyttelse, og medvirker ikke til at reducere antallet af forsøgsdyr. Vi befinder os i det 21. århundrede – vi har pligt til at gøre tingene bedre. ECEAE mener, at tiden er inde til en ambitiøs, human lovgivning, som ændrer fundamentalt på den måde, hvorpå dyreforsøg udføres i Europa. EU har en forpligtelse til at fremme tilegnelsen af strategier, der vil reducere antallet af dyr og, i sidste instans, sætte en stopper for dyrenes lidelser. Selvom det er ECEAE’s højeste ønske, så erkender vi, at revisionen af Direktivet ikke vil medføre en umiddelbar afskaffelse af dyreforsøg. Men vi har en moralsk forpligtelse til at tage effektive skridt i den retning: vi tror simpelthen ikke på, at nogen reelt går ind for, at der anvendes så mange forsøgsdyr i forskningen, som det er tilfældet i dag. Vi opfordrer derfor til, at Direktivet udtrykker en klar vision om fremtidens europæiske forskning – en forskning, som vil tage nye, avancerede teknologier til sig, og som vil gøre en reel indsats for at ændre vanetænkning og afhængighed af dyreforsøg. Offentlighedens støtteSom led i udarbejdelsen af rammerne for revisionen af Direktivet afholdt Kommissionen i 2006 en offentlig høring Kommissionen modtog. 40.000 svar fra hele EU – den tredje-højeste svarprocent nogensinde i EU’s historie i forbindelse med en høring. Deltagerne i høringen var overvældende positive over for et mere humant og vidtgående direktiv; for eksempel svarede 93 % at de mente, at der burde gøres mere fra EU's side for at forbedre velfærden for/værne om forsøgsdyrene.
Hvad er det næste der sker?Arbejdet med revisionen af Direktivet har været ramt af utallige forsinkelser. Ifølge ECEAE’s oplysninger er offentliggørelsen af Direktivet imidlertid nært forestående, og kan ventes allerede i efteråret 2008. Hold derfor øje med denne side! Hvordan kan jeg hjælpe?Under kan du læse, hvorledes du kan gøre en aktiv indsats. |